Headhunter i Svendborg

Fra headhunter til HR-partner på Sydfyn. 10 års erfaring med mennesker i centrum!
I dag har jeg base i Svendborg og arbejder tæt sammen med virksomheder på hele Sydfyn. Men min tilgang til HR og rekruttering er formet gennem mere end 10 års erfaring med headhunting. En erfaring, der i dag skaber konkret værdi for både små og mellemstore og store virksomheder.
Gennem årene som headhunter har jeg haft ét gennemgående fokus: at forstå mennesker når der skal ansættes. Ikke kun ønskede kompetencer, men deres motivation, adfærd og det, der driver dem i hverdagen. Det er netop denne indsigt, der i dag gør en forskel, når jeg arbejder som ekstern HR-partner for virksomheder i og omkring Svendborg.
De virksomheder jeg samarbejder med, har ikke nødvendigvis behov for en fuldtids HR-funktion, men de har stadig brug for kvalificeret HR sparring. Derfor indgår jeg typisk som fleksibel HR-ressource, hvor behovet kan variere fra få timer om måneden til mere omfattende forløb på op til foreksempel 40 timer. Det giver virksomhederne mulighed for at få adgang til erfaring, værktøjer og struktur, uden at skulle opbygge en intern HR-afdeling.
HR-indsatsen
En stor del af mit arbejde handler om at skabe overblik og retning i HR-indsatsen. Det kan være alt fra rekruttering og onboarding til udvikling af medarbejdere og ledelse. Her trækker jeg i høj grad på min baggrund fra headhunting, hvor jeg har arbejdet strategisk med at identificere de rigtige profiler og sikre det rette match. Ikke kun fagligt, men også kulturelt. Personanalyser anvendes også i disse processer, hvor jeg har gældende certificeringer.
HR-konsulent med ledelsessystemet Evovia
Samtidig arbejder jeg som HR-konsulent med ledelsessystemet Evovia, som er et stærkt værktøj til at strukturere og professionalisere HR-arbejdet. For mange virksomheder på Sydfyn giver det en konkret ramme for blandt andet ledelsessamtaler, medarbejdersamtaler, udvikling og trivsel. Det betyder, at HR ikke bliver en løs disciplin, men en integreret del af virksomhedens hverdag og ledelse.
Netop ledelsessamtaler og den løbende dialog med medarbejdere er et område, hvor jeg oplever, at mange virksomheder kan hente stor værdi. Det handler ikke kun om at afholde en årlig samtale, men om at skabe en kontinuerlig udvikling, hvor både virksomhed og medarbejder bevæger sig i samme retning. Her fungerer jeg ofte som sparringspartner for ledelsen, så samtalerne bliver konkrete, værdiskabende og forankret i virksomhedens mål.
Rekruttering og medarbejderudvikling
For mindre virksomheder kan det være en stor fordel at tilknytte en konsulent med solid erfaring fra headhunting. Det giver et andet perspektiv på både rekruttering og medarbejderudvikling. Jeg er vant til at arbejde med markedet, forstå kandidaternes bevægelser og vurdere, hvad der skal til for at tiltrække og fastholde de rette medarbejdere. Den viden kan omsættes direkte til praksis i den enkelte virksomhed.
Det betyder også, at HR ikke kun bliver reaktivt, men en aktiv del af forretningen. Når man arbejder strategisk med mennesker, bliver det lettere at træffe de rigtige beslutninger, undgå dyre fejlrekrutteringer og skabe en stærkere organisation på sigt.
Virksomheder i Svendborg og på Sydfyn
At arbejde med virksomheder i Svendborg og på Sydfyn giver en særlig dimension til mit arbejde og arbejdsliv. Her er relationer tætte, beslutningsveje kortere grundet størrelse af virksomheder, og der er en vilje til at finde løsninger, der fungerer i praksis. Det stiller krav til, at HR-arbejdet er jordnært, fleksibelt og værdiskabende fra dag ét.
Efter 10 år i branchen er mit fokus stadig det samme; at gøre en reel forskel for de mennesker og virksomheder, jeg arbejder med. Forskellen i dag er, at erfaringen gør det muligt at arbejde mere strategisk, mere målrettet og med en klar forståelse for, hvad der skaber resultater i hverdagen.
For virksomheder på Sydfyn handler det ikke nødvendigvis om at have en stor HR-afdeling. Det handler om at have den rigtige sparring, når behovet opstår. Og det er netop den rolle, jeg i dag udfylder.