Efterspørgslen efter kvalificerede medarbejdere er voldsom.

headhunting, Svendborg, Danmark, rekruttering, find og connect, ledelse, specialister

Det kan være frustrerende for ledere, der ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten af medarbejdere.

Samtidig er det problematisk for virksomheder, der ikke kan imødekomme efterspørgslen på deres produkter og services – men med employer branding tiltrækker man medarbejdere til virksomheden via et godt omdømme.

Employer Branding er det strategiske arbejde med at påvirke din virksomheds omdømme og popularitet. Employer branding er branding og markedsføring af hele ansættelsesoplevelsen. Den beskriver en arbejdsgivers omdømme som arbejdsplads samt den værdi det tilfører medarbejderne – deres såkaldte ‘Employee Value Proposition’ (EVP).

Den mest autentiske og stærke fortælling om virksomheden kommer ikke fra toppen – den kommer fra medarbejderne. Skab et stærkt Employer Brand ved at lade medarbejderne agere som virksomhedens ambassadører, så de spreder det gode budskab om fx. virksomhedens arbejdsmiljø og sociale sammenkomster. Dine medarbejdere er autentiske ambassadører for virksomheden og taler om deres arbejde til sociale sammenkomster, med familien og venner og på sociale medier.

Allerede i dag kan du igangsætte 3 forholdsvis nemme tiltag, der er med til at toptune din virksomhed til at tiltrække de næste medarbejdere!

 

Work-life balance
Et tiltrækkende budskab i employer branding strategien er at tilbyde medarbejderne en god work-life balance. Under coronanedlukningen har mange medarbejdere fået øjnene op for de fordele, der kan være ved at arbejde hjemmefra, for at få et balanceret arbejdsliv. Inden for vidensjobs er der ikke mange som tiltrækkes af at skulle sidde hele arbejdsugen på en fast kontorplads. Tilbyd flekstid og muligheden for at arbejde hjemmefra, hvis det giver mening i forhold til jobbet.

Etik
Vis og kommunikér at I er en etisk forsvarlig virksomhed. Flere undersøgelser viser, at lønnen langt fra er det vigtigste, når danskerne skal skifte job. Medarbejderne skal kunne stå inde for virksomhedens brand, produkt eller ydelse – så det er vigtigt at virksomheden handler på en etisk forsvarlig måde i alle forhold.

Bæredygtighed
For alle virksomheder er det helt essentielt at kommunikere sin holdning til bæredygtighed. Bæredygtighed vægter specielt højt hos mange unge, hvor de personlige præferencer og værdier skal stemme overens med virksomhedens. Langt fra alle virksomheder arbejder direkte med bæredygtighed, miljø og klima, men derfor kan man godt vise og kommunikere, at det er en vigtig problemstilling, som man har med i sine beslutninger.

Med disse 3 tiltag er du godt i gang med overvejelserne om virksomhedens Employer Branding strategi. Ring på 53851911 og få et tilbud på en Employer Branding strategi med tilhørende rekrutteringsvideoer.

Garny N.S. Senior Headhunter og Rekrutteringsansvarlig

Environmental Impact
Få besked om de nyeste artikler her på bloggen!

Tilmeld dig Find & Connects nyhedsbrev og blev opdateret med aktuelle artikler om arbejdsmarkedet, headhunting, rekruttering og ledelse på tværs af brancher:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage opdateringer om trends i jobbranchen, nye muligheder og karriererådgivning. Hold dig informeret og vær på forkant med din karriere!