Kliniske psykologer i vores Outplacement forløb, er det virkelig nødvendigt?

Resultatorienteret
Vi ønsker at køre et Outplacement program, som et struktureret og resultatorienteret program. For at opnå bedst mulig resultat, mener vi at den bedste strategi er at få de bedste folk på opgaven. Da psykologi ikke er vores kerneforretning, er det ikke her vi udmærker os, derfor har valgt at samarbejde med et anerkendt psykologhus.
Vores kerneforretning er rekruttering, headhunting og Outplacement, altså at formidle jobs. Her er vi stærke! Man skal gøre det man er bedst, og psykologhuset er bedst til psykologien. Klienten modtager en pakke der faktisk gør en forskel, hvilket er det absolut vigtigste, en pakke hvor de bedste er på opgaven.
Hvem har gavn af at blive hjulpet videre
Mange kan sagtens skrive gode CV’er og opdatere deres linkedin profil helt uden hjælp. Hvorfor så os? jo, der er mere end en årsag til flere og flere virksomheder vælger outplacement forløb til deres opsagte medarbejdere. Et godt omdømme er et af dem, og bestemt en variable der er med til at løfte virksomheden på listen over bedste arbejdspladser, med andre ord employer branding. Hvad enten om det er en leder eller en medarbejder i driften, kan vi alle få gavn af et sådant forløb.
En medarbejder der har arbejdet for selskabet i 12 år, bliver opsagt. Ny ledelse kom på banen samt nye spilleregler, disse kan være svære at indordne sig. Medarbejderen har gentagne gange udtrykt sin mening omkring de arbejdsgange der hidtil har været, som har fungeret i hverdagen. Den nye ledelse opfatter medarbejderen som svær at omstille, og vedkommende bliver opsagt. Den opsagte medarbejder føler sig groft behandlet, og i øvrigt har vedkommende været loyal over for selskabet i alle disse år. At blive opsagt et svært for alle, fordi vi ofte identificerer os med den stilling vi varetager. Særlig efter mange år, er det svært at få øjnene op for nye udfordringer lige med det samme, når man nu helst gerne vil have sit gamle job, ansvar og det kollegiale sammenhold tilbage. Det kan være grænseoverskridende at skulle fortælle sine kolleger, at man ikke længere skal være på arbejdspladsen, fortælle at man nu søger nyt arbejde. Skal man deltage i firmaarrangementet i opsigelsesperioden, eller hvordan skal det takles. Det er vores erfaring, at hvad enten om man er leder, drift eller i en anden assisterende position, har vi alle gavn af at få talt følelserne, tankerne, bekymringerne og alt det imellem, igennem med en professionel 3. part.
Vi oplever at samtalen er med til at sætte et punktum, og følelsesmæssigt få åbnet døren til mulighedernes verden. Når der bliver taget hånd om dette, er “klienten” blevet bedre udrustet til den jobsøgning vi påbegynder i samarbejde med klienten og på klientens vegne. Det er her vores Find & Connect´s spidskompetence viser sit værd. Det gavner at få styr på følelserne inden vi for alvor træder på speederen, og skal vi tilbyde et forløb af kvalitet, skal vi have de bedste folk på opgaven.
Få besked om de nyeste artikler her på bloggen!
Tilmeld dig Find & Connects nyhedsbrev og blev opdateret med aktuelle artikler om arbejdsmarkedet, headhunting, rekruttering og ledelse på tværs af brancher: JA, jeg vil opdateres!